Cairo DeklarationenDet internationale møde organiseret af the Egyptian Campaign to Confront US-Aggression samledes i Cairo den 18. og 19. december for at igangsætte den internationale kampagne mod USA's krigsprojekt. Udover repræsentanter for en lang række fredsbevægelser verden over var blandt deltagerne bl.a. Ahmed Ben Bella, leder af Algeriets kamp for uafhængighed af Frankrig og landets første præsident i 1962, Saad K. Hammoundy, Iraks ambassadør i den Arabiske Liga, den tidligere amerikanske justitsminister General Ramsey Clark, Denis Halliday (Irland), FN´s vice generalsekretær og leder af olie-for-mad programmet i Irak frem til 1998, FN direktør for olie-for-mad programmet dr. Hans von Sponeck og George Galloway, Labour medlem af det britiske parlament. Den 86-årige Ben Bella præsiderede over konferencen. I dansk oversættelse lyder den vedtagne erklæring fra konferencen – Cairo Deklarationen – således: Cairo DeklarationenImod amerikansk overherredømme og krig imod Irak og i solidaritet med PalæstinaVi deltagere bekræfter vor beslutning om at opretholde vor solidaritet med befolkningen i Irak og Palæstina, idet vi indser, at krig og aggression imod dem kun er en del af et amerikansk projekt med henblik på global dominans og undertvingelse. Solidaritet med Irak og Palæstina er et integreret led i den internationale kamp imod neo-liberal globalisering. Cairo-mødet er ikke en isoleret begivenhed, men en udvidelse af en langvarig international kamp imod imperialisme, fra Seattle og Genua til Lissabon og Florens, til Cordoba og Cairo. USA leverer ubegrænset støtte, og endog retfærdiggørelse til de zionistiske gerningsmænd bag det forbryderiske folkedrab imod det palæstinensiske folk. Det irakiske folks lidelser under et regime af folkedrabs-sanktioner over et tiår og den aggressive militarisme, som de er konfronteret med i dag, er kun en logisk følge af de assymetriske magtstrukturer, der kendetegner den eksisterende verdensorden:
Ved at være opmærksom på denne globale sammenhæng forstås de aktuelle udviklinger i verden bedre: For det første: Kapitalistisk globalisering og amerikansk overherredømme
For det andet: På de arabiske folks vej frem imod økonomisk, social og intellektuel fremgang, der foregår under fravær af demokrati, og med vidtudbredt korruption og undertrykkelse, der udgør væsentlige forhindringer, forværres de negative konsekvenser yderligere indenfor rammerne af den eksisterende verdensorden af neo-liberal globalisering.
For det tredje: Af alle disse grunde erklærer vi vor totale opposition imod en krig imod Irak og vor faste beslutning om at fortsætte kampen imod amerikanske politik med sigte på global dominans. Vi har en stærk tro på nødvendigheden af at mobilisere imod denne politik. Alle demokratiske kræfter i verden, der er for virkelig fred og retfærd, må gå sammen indenfor rammerne af en international kampagne imod neo-liberal, US.-centreret globalisering og fremme en alternativ globalisering baseret på lighed og retfærd. Dette ville betyde bedre udnyttelse af verdens ressourcer og beskyttelse af miljøet. Sammen er verdens befolkninger fuldt ud i stand til at bekæmpe aggression og alle former for uretfærdighed og racisme og gøre en bedre verden mulig. Cairo-konferencen imod krig imod Irak og i solidaritet med Palestina repæsenterer igangsætningen af en international folkebevægelse, der skaber effektive mekanismer til imødegåelse af aggressionspolitik. Deltagelsen af fremtrædende internationale aktivister, kendte for deres kamp for menneskelig værdighed, for rettigheder og retfærdighed – tillige med intellektuelle, forfattere, fagforeningsfolk, menneskerettighedforkæmpere, journalister og kunstnere fra Ægypten og resten af den arabiske verden, Afrika, Asien, Latinamerika, Europa og de Forenede Stater – vil uden tvivl fremme disse uegennyttige bestræbelser uanset de utallige tilbageslag, som vi vil komme til at stå overfor. For det fjerde: Det er vigtigt, at dette internationale folkelige initiativ til solidatitet med Irak og Palestina finder sted i overensstemmelse med en handlingsplan, der bygger på klart definerede prioriteringer: 1.Fordømmelse af amerikansk militær tilstedeværelse på arabisk jord tillige med pres på arabiske regeringer, der tillader amerikansk militærbaser på deres territorium, for at lukke dem, og for ikke bidrage med luft, sø- eller landfaciliteter. 2. Udvikling af samarbejde mellem folkelige organisationer i Syden til styrkelse af solidaritet under konfrontation med neo-liberal globaliseringspolitik og amerikansk overherredømme. 3. Arbejde i retning af samarbejde med den internationale anti-globaliserings bevægelse i Nord og Syd, og deltagelse i denne bevægelses aktiviteter og møder. 4. Fremme af enheden mellem demokratiske kræfter og folkelige organisationer i forskellige dele af verden og dannelse af solidaritetskomiteer, der modsætter sig krig imod Irak og de folkedrabsforbrydelser, som palestinensere er udsatte for, med støtte af deres ret til modstand og kamp for befrielse. 5. Få sat Irak og Palæstinapå dagsordenen for internationale progressive møder under mottoet: "Sammen imod globalisering og amerikansk overherredømme", især med henblik på det næste Social Forum i Porte Alegre. 6. At indbyde arabiske og internationale menneskerettighedsorganisationer til at evaluere de humanitære vilkår i Irak og udbred deres resultater over hele verden. 7. At forberede udsendelse af menneskeskjolde til Irak. 8. At introducere boycott af amerikanske og israelske varer i solidaritetskampagner til støtte for Irak og Palæstina, og med betoning af palæstinenseres ret til at vende tilbage. 9. Valg af en styrelseskomite til at følge implementeringen af Cairo Deklarationen op, og koordinering af organisationer, der bekender sig til dens principper og øger bevidstheden via passende aktioner, der rækker fra forberedelse af plakater til organisering af marcher og demonstrationer i solidaritet med Irak og Palæstina. Cairo, 18.-19. december 2002. [Tak til Stop Terrorkrigen for oversættelse.] Tekst på engelsk: International Campaign Against US Aggression on Iraq (Cairo Campaign)
Retur til dokument-oversigten
Spørgsmål og rettelser, mail: jorn@jorna.dk |
|
Senest opdateret 18.4.2006